Første World Tour-sejr til Andreas Kron




22-årige Andreas Kron fra Lotto Soudal vandt mandag første etape af Katalonien Rundt og dermed sin første World Tour sejr.

Etapen blev kørt til og fra Calella i kuperet terræn over 178,4 km. Kron kom med ca. 20 km igen med i et udbrud på fire ryttere, hvor han siden vandt spurten foran spanske Luis Leon Sanchez fra Astana-Premier Tech. Nr. tre blev franske Rémy Rochas fra Cofidis og nr. fire tyske Lennard Kämna fra BORA – hansgrohe.

“Fantastisk at vinde i mit første World Tour etapeløb”, sagde Andreas Kron efterfølgende.

Feltet var 16 sekunder efter. Her vandt australske Dion Smith fra Team BikeExchange spurten. Der kom tre danskere i top-10, da Alexander Kamp fra Trek Segafredo blev nr. ni og Michael Valgren fra EF Education-Nippo blev nr. ti.

Kron er dermed også i løbets førertrøje. Tirsdag skal anden etape køres som en enkeltstart til og fra Banyoles over 18,5 km.

Læs også